Det er længe siden, men …

sommer 2018

Er netop hjemvendt fra det sportsstævne, der af de europæiske hjerte-/lungeorganisationer (EHLT) afholdes hver andet år. Denne gang var vi i Lignano – et feriested mellem Venedig og Trieste. Det kan du læse mere om på “nettet”. Det var som sædvanlig ganske hyggeligt og sjovt.
Det var rygende varmt under hele opholdet – omkring de 30 gr.  alle dagene (og næsten ligeså varmt om natten). Et lyspunkt var dog, at der kun var 150 m til et skønt havbad i Adriaterhavet fra en fin fin strand.
Selvfølgelig blev der også plads til en uges “legen turist” på kanaler og i småstræder i Venedig by … og omegn. Jeg havde ikke været der siden 1974, men egentlig var der ikke sket de store ændringer (bortset fra krydstogtskibene, der i læssevis fodrer byen med endagsgæster), Det er som om den by bare er gået i stå, og det passer mig fint, at ikke alt forandrer sig i disse år.

Resten af det første halve år af 2018 har været ret så stressende. Min diabetes har opført sig helt unormalt, og jeg har flere gange siden eftersommeren sidste år bedt om en udredning, – dog uden resultat før en uges tid inden jeg skulle sydpå. Så skulle det til gengæld lige pludselig gå så stærkt, at man dagen før afrejse til Lignano var ved at “grounde mig” – altså nægte mig tilladelse til at rejse.
Langt om længe fik jeg dog lægerne overtalt til at vente 2 uger med at implementere ny medicin – nu havde jeg jo også ventet på dem i 10 måneder.

Og så er der igen sket noget mærkeligt (uforklarligt) !!!
Som det nok fremgår af tidligere opslag har jeg siden min HTX i 2007 kæmpet med vægten. Først skulle jeg have lidt på efter operationerne, og det gik fint, men pludseligt tog det lidt overhånd. Efter at jeg i 2009 blev tilknyttet bl.a. træning ved BBHs Hjerterehabilitering, har jeg den første dag i hvert forløb (2 x 3 mdr. pr. år) taget ca. 2 kg på, som jeg ikke har kunnet komme af med igen. Jeg har fulgt råd fra alle sider gennem årene – læger, sygeplejesker, diætister og alternative behandlere, men ingen har kunnet påvise en grund til at jeg i næsten 10 år har taget en 2-4 kg på pr. år. Der er heller ingen, der har kunnet hjælpe mig af med de kg igen !!!
I begyndelsen af april tabte jeg så pludselig uden årsag 5-6 kg på 4 dage – uforklarligt for mine læger – , og siden har jeg tabt yderligere 3-4 stykker, hvilket jeg egentlig ikke har noget imod. Den nye medicin, jeg er begyndt med efter at have tabt  de første ca. 10 kg, har som bivirkning, at man som regel taber sig en “smule” mere – gad vide, hvor meget.

Humøret blev omgående bedre, og jeg skyndte mig at finde et godt tilbud på en ny elcykel (jeg havde også en i forbindelse med at skulle i gang efter HTX i 2007 – det kan anbefales!!!) for altid at have muligheden for at komme hjem. Når jeg pedalerer ud i samfundet og måske kommer lidt langt væk, er det rart med lidt hjælp på hjemvejen, da der altid er modvind.
De tabte kg vil jeg ikke have på igen, så …

Humøret stiger også, når jeg tænker på efterårets “program”. Det starter allerede i næste måned, hvor jeg sådan håber, at en Lina Johnson kan synge op i rollen som Lucia i min yndlingsopera, der denne gang skal opleves under åben himmel i Hedeland. Få dage efter går turen til Lübeck, hvor jeg for anden gang har fået chancen for at høre den russiske verdens-top-sopran Anna Netrebko. Hvis hun bare gør det halvt så godt som sidst, er pengene til billet, bus og hotel givet rigtigt godt ud.

Til slut er lige nu vel kun at ønske jer alle en forsat rigtig god sommer
(… selv om nogle af os lider lidt i de høje temperaturer 🙁 )