Året begyndte godt …

Jo, det nye år fortsatte på samme måde, som det gamle sluttede. Helligtrekongersaften mødte jeg en mere af mine verdensstjerner – eller måske snarere min “scandic-star” for hun er endnu ikke slået igennem på verdensplan. Skønne og søde Lina Johnson i Holmens Kirke med barokmusik. Det er godt nok ikke helt min favoritgenre, men det glemmer man, når Lina synger.

I marts skulle det så have været et gensyn med min dejlige Marina – endda med chancen for at møde Elīna Garanča for første gang, men af en eller anden grund var det komplet umuligt at få billetter til Wiener Staatsoper, så jeg må nøjes med en såkaldt “LiveStream”.

Anna Netrebko kommer …til Danmark et par gange i år. Det har jeg fuldstændig overset, og det var med hiv og sving, jeg nåede at sikre et par ikke særlig gode billetter næsten bag scenen.
OK, det er jo heller ikke hendes udseende, jeg går efter, men derimod at kunne lukke øjnene og mærke gåsehuden eller den liflige rislen ned langs ryggen – noget som Anna virkelig kan, når hun er LIVE på en scene .
Man siger heldet følger de tossede, så på en eller anden mærkværdig måde, har jeg senere fået mine billetter byttet til de fineste pladser i første parket.
Jo, Livet er dejligt 🙂

I år er det også tid til at søge sin folkepension. Ikke at gør nogen forskel med den “nye stilling”, men så skal jeg da ikke se frem til det mere.
I den forbindelse undrer det mig, at en del vælger at udskyde pensiondatoen for at få en bonus ved senere afgang fra arbejdsmarkedet – der skulle jo også gerne være en chance for at nyde sit otium, og man bliver ikke yngre eller mere mobil, jo ældre man bliver.

Nå pyt, Lina skal synge for mig igen her i næste måned, og så er det tid for HTX-årskontrollen, men alt er vel, som det plejer.
Det er også i disse dage, at alle de store operahuse offentliggør repertoiret for næste sæson – det kan måske blive til lidt mere storbyferie …