Det kan altså bringe mit pis i kog …

– september 2019

… når man her i sommer i dagpressen, i ugebladene eller på de digitale medier igen kan læse “åh så rørende” historier om det at leve efter en hjertetransplantation eller med en hjertetransplanteret partner.

En mand, der lige er blevet gift med sin halvt så gamle kæreste, er offentligt citeret for den ene sentimentale historie efter den anden om, hvor svært det er at skulle leve med en partner, der når som helst kan dø, fordi hun … på et tidspunkt er blevet hjertetransplanteret. Hvis han nu kigger lidt på sig selv, er han nok i en lige så stor risiko for at “stille træskoene”, da hans alder (og levevis??) statistisk også gør ham udsat.
En anden ung mand mener, det er forfærdeligt at leve med en “livsfarlig bombe”, der kan eksplodere hvert øjeblik, fordi han blev hjertetransplanteret for længe længe siden som barn.
Der kører p.t. en eller to beretninger mere, men jeg orker dem ikke – jeg bliver faktisk i lidt dårligt humør, og det er der vel ingen grund til.

Jo, jeg ved godt, at man i dag siger, at den gennemsnitlige ekstra levetid, man kan opnå ved en hjertetransplantation, i skrivende stund er omkring 16-17 år. Tallet kommer fra lægefaglig side, men jeg har ikke sat mig helt ind deres kildematriale.
Den gang jeg fik indopereret et godt brugt donorhjerte, sagde man, at den ekstra levetid var omkring 7 år, og jeg besluttede, at den grænse kunne jeg sagtens slå, inden jeg sagde endeligt farvel. Den gang var jeg 50 år, og i denne måned når jeg folkepensionsalderen.

Selvklart kender jeg mange hjertetransplanterede – mine medpatienter – og flere af dem er her ikke mere.
Det skyldes dog ikke hjertesygdom og hjertetransplantation, men bl.a. den anden store folkesygdom – kræften – eller simpelthen alderdom. Kun én af dem er død i forbindelse med transplantations-problematikken, og det var endda kort efter operation, så det kan også være alt muligt andet.

Nogle hjerte- og lungetransplantede mødes jævnligt i en lokalklub under Hjerteforeningen, i (alt for få) andre arrangementer og/eller i forskellige fora på de sociale medier – både nationalt og internationalt.
Så er der dømt “højt humør”, og det eneste, der IKKE tænkes i, er hvor længe man kan overleve efter sådan en – ganske rigtigt – alvorlig og omfattende operation, der endda som første prioritet koster et andet medmenneskes liv.
Det kan være hårdt at forholde sig til, men så må man trøste sig med, at der nok ikke var mere at gøre for ham/hende, som så har valgt at lade et vitalt organ gå videre til en, der kan have nogle (måske rigtig mange) års glæde af det. Jo, vi skal værdsætte vore donorer, og det er vel ikke en skam at opfordre endnu flere til at tage stilling til problematikken omkring organdonation.

Når vi nu snakker ekstra levealder efter “operation hjertetransplantation”, så lad mig fortælle dette.
Som nævnt er jeg ikke helt “ung hjertetransplanteret” mere, og jeg har forlængst overlevet mit første mål på 7 års ekstra levetid, men jeg kender mange, der er både ældre og meget ældre udi den ekstra levealder efter hjertetransplantation end mig, og i baghovedet har jeg da sat mig for at slå dem allesammen på et eller andet tidspunkt 🙂
Mit næste uudtalte delmål er 20 ekstra leveår, for jeg kender ikke så få, der allerede har passeret denne grænse, men derefter bliver grænsen, der skal nås, 25, 30, 35 og måske 40 år … og så er jeg nok der, hvor jeg formentlig allerede er død af andre årsager – f.x. alderdom 🙂 Jeg er ganske ligesom alle de andre mennesker, der også ønsker at leve længe.
I min omgangskreds er altså flere, der blev hjertetransplanteret for 20 år siden, nogle for 30 og en enkelt eller to for over 40 år siden. Med tanke på, at verdens første hjertetransplantation blev udført i midten af 1960-erne (i DK omkring 1990) og i starten hovedsagelig på modne eller lidt ældre mennesker, er det vel ganske godt gået, og alle tanker om, hvor længe man kan leve som hjertetransplanteret, synes jeg bliver gjort til skamme.
Flere af mine medpatienter har endda valgt at blive forældre efter deres hjertetransplantation, hvad de nok ikke havde gjort, hvis de var gået op i, hvor mange ekstra år, de kunne få. Man sætter vel ikke nye børn i verden, hvis man ikke forventer at se dem vokse op ??!!

Man burde da bare kunne glædes over livet, for ingen af os ved jo i realiteten, hvor længe vi lever. “Trådens” længde er muligvis allerede bestemt af den uforklarlige skæbnegudinde m/k, og heldigvis ved ingen af os, hvad der en dag kan tilstøde os af sygdom eller udefrakommende ulykke som f.x. trafikuheld, der p.t. koster mange (unge) liv.

Skal vi ikke bare lære at passe lidt på os selv og ikke mindst alle vore medmennesker – så kunne det være, at Jorden fortsat blev et godt sted at være på i den korte tid, vi har fornøjelsen af at være her.

Ingen af os er udødelige, for det eneste, der var helt sikkert, den dag vi blev født, var jo, at vi skal herfra igen på et tidspunkt – det kaldes døden. Heldigvis ved vi ikke, hvornår eller hvordan. Jeg troede for mange år siden, at mine dage allerede var talte (og det troede mit hospital også), men jeg er her sq endnu og endda ved rimeligt godt helbred.

Nej, det har ikke altid været let, men med en masse gå-på-mod, et samarbejde med læger/hospitaler om justeringer i efterbehandlingen (der er livlang) og et par nye interesser, går det faktisk ganske fint.
Et par uventede nicher er dukket op i mit liv, og jeg har f.x. fundet noget skøn musik, der har kunnet hjælpe mig gennem nogle “grimme tanker”, der en gang imellem uvægerligt dukker op i ventetiden inden, under og efter en hjertetransplantation. Andre har ligeledes anderledes metoder, men (stort set) ingen sætter sig hen i et hjørne og lader stå til.

Som du nok kan forstå, kunne jeg ikke drømme om at spekulere i, hvor længe jeg vil leve/overleve mit ret så drastiske forløb. Om jeg “forsvinder” i morgen eller om 20 år, er da så bedøvende ligegyldigt, da man oftest ikke selv er herre over det.
Desuden har jeg allerede flere gange prøvet at være hjertedød (!!!), men det hører også fortiden til – – – altså indtil næste gang 🙂

Nyd dagen  – Nyd livet …