Dette har intet med min sygdom at gøre (og dog)

– december 2015

Bare nogle tanker, der melder sig, om det at have levet i min tid.

Sidder i aften på en balkon på Gran Canutten i pragtfuldt vejr og 23 gr. varme.
Jeg er på noget, der kaldes charterrejse – men det koster faktisk slet ikke mere en formue at rejse rundt og opleve verden. Billigrejser til Langtbortistan eksisterede slet ikke, da jeg blev født, ligesom så meget andet – specielt alt det der digitale.
Jo, jeg har fulgt med det, der kaldes udviklingen, og har endda også arbejdet inden for faget EDB/IT – jeg synes bare det er gået (og går) alt for stærkt med alt det nye, og jeg fatter ikke rigtig, hvordan nogen i det hele taget kan kapere det.
— Og det kommer nok til at gå meget hurtigere endnu, indtil vi en dag måske ender med at udslette os selv.

Nej (!!!), jeg havde ikke siddet her i dag, hvis det ikke var for den udvikling. Kunstige hjerter og organtransplantationer er (næsten) alle yngre end mig.
Ekspertisen fandtes ikke den gang, hvor man stadig i meget højere grad end i dag så døden som en naturlig begivenhed.

Ikke at jeg skal klage … Absolut ikke 😉

Det er en fornøjelse i aften at kunne sidde her på balkonen (endda uden et TV som næsten også var ukendt den gang jeg kom til verden) kun med en moderne smartphone med headset og rigtig nyde en premiere på en nyopsætning af en gammel verdi-opera på La Scala i Milano – kun ganske få minutter forsinket – altså praktisk taget som at være der selv.
Eneste problem er bare, at lyden er “digital”!
Jeg savner den “gammeldags” analoge lyd, som ikke kan gengives af en eneste af alle nutidens vidundermaskiner.
Det er måske også derfor, at jeg på mine gamle dage pludselig befinder mig i operahusene rundt om i Europa i stedet for at sidde foran en TV-skærm, hvor alt i dag er vekslet til 0-er og 1-taller.
I en sidebemærkning hørte jeg også forleden, at mange specielt yngre nu vender sig mod de gamle medier som vinylpladerne med den “rigtige lyd”.

Det er på mange måder dejligt, at Verden på en eller anden måde er blevet lidt mindre, selvom det ikke har medført, at vi ses mere.
Tværtimod !!!
Visheden om at man bare kan fanges på et såkaldt socialt medie er så indgroet i os i dag, at vi måske glemmer noget – noget der engang fandtes.

Det, der en gang kaldtes “at få lidt fred til sig selv”, er også forsvundet – Det er næsten umuligt ikke at blive forstyrret, hvis man har brug for lidt ro og tid til at være lidt alene.
– Og er man ydermere så Usocial, at man en dag absolut ikke orker besvare sin telefon – helst efter mindre end to ring – skal man i lang tid høre for, at man ikke GIDER tage sin telefon, når man nu som alle de andre er i besiddelse af sådan en MOBIL enhed.
Skulle man samtidig også være indehaver af en gammeldags telefon med ledning, har man bare at lade den viderestille eller simpelthen tvunget til at være hjemme og besvare alle opkald, hvis man skal følge tidens trend.

Jeg siger ikke, at det var bedre i gamle dage, det gik bare ikke lige så stærkt.
Eller måske er man bare ved at blive lidt for meget “ældre” – noget jeg personligt ikke har så meget imod, da jeg allerede har “vundet” mine bonusår…
Indtil nu er det blevet til mere end 11 ekstra år (og det stiger hver dag!!!) efter mit besøg på “den anden side”.

Men ikke en gang Julen synes så hyggelig og nærværende mere, og jeg må nok indrømme, at jeg savner den gammeldags årlige begivenhed lidt i disse dage. Den gang, da alt holdt lukket i juledagene, og man var tvunget til en eller anden form for socialt samvær 🙂
Alligevel vil jeg absolut ikke undlade at ønske jer alle derude i den store Verden en

RIGTIG GLÆDELIG JUL