Endelig skinner solen lidt

– april 2014

Selvom jeg i øjeblikket er sygemeldt bl.a. pga. indkøring af ny medicin samt årskontrol, kan livet efter omstændighederne næsten ikke være bedre.

Endelig blev jeg henvist til smertevurdering og -behandling.
Skønt specialisten var ked af at have 6 ugers ventetid (pyt! – jeg har ventet i flere år), tog det ikke mange dage, før han foreslog at prøve en behandling, som han var overbevist om ville virke.
Efter godkendelse af Hjertecentret har jeg i snart 3 uger nu indtaget en knivspids af et medikament, der normalt benyttes i en helt anden sammenhæng … OG … jeg har stort set ikke haft muskelsmerter siden. Det føles nu bare, som om jeg har været ude at løbe en tur.
Det er godt nok “trekantmærket” medicin, men bivirkningerne er ved at fortage sig.
HÅBER SÅDAN DET HOLDER – det er en helt ny fornemmelse.

7-års-kontrollen er vel overstået – ikke så let som de sidste 4 år. Det tog TO dage i stedet for de sædvanlige 5 timer.
Jeg er jo i forsøg med stress-ekko i stedet for KAG (man slipper et operativt indgreb), og så havde man glemt at fortælle mig og en med-HTX, at det var besluttet at foretage en ekstra kontrol-/sammenlignings-KAG-operation hvert 5. år, så det blev ikke til træning i ugen efter, men det overlever jeg nok. Alt fungerer stadig, som det skal.

I stedet blev jeg i et par dage “forkælet” af en af mine “gamle” (tihi!!!) pragtsygeplejersker, som jeg simpelt hen ikke kan lade være med at drille/moppe lidt – – – Hun er altid i sprudlende perlehumør, og det er så sødt, når hun rødmer som en 15-årig 😉
Måske kan jeg synes lidt for hård ved hende for udenforstående, men det er så oprigtigt kærligt ment, da jeg nemlig godt kan huske, hvad hun gjorde for mig for 7 år siden – og hvorfor skal livet være så kedeligt.
Heldigvis er hun ligeså “ond” ved mig!!!    —    En lille Engel, der også findes blandt mine Queen(s) of Hearts