Kan du førstehjælp ???

januar 2018

Det har jeg vist spurgt om før, da jeg et par gange selv har haft nytte af nogen, der har lært det. Dog har det alle gange på nær én været udført af personer som kan det som en del af deres profession – altså indenfor rednings- og sundhedssektoren.

Jeg tror, at jeg selv første gang blev undervist i begyndelsen af 1970-erne, og grundet mit gamle job er jeg blevet opdateret et par gange. Jeg har også brugt den viden – mest i mit arbejde, men også flere gange, når børnene fik større og mindre skader under deres opvækst.

Jeg har aldrig udført livreddende førstehjælp …  — måske borset fra de gange jeg har fået tilkaldt hjælp og ambulance til de uheldige, som ellers ikke ville overleve. Jeg har aldrig stået med en person uden vejrtrækning eller hjertestop, som ikke allerede kunne erklæres død, før sidste november, hvor min “diabetes-knægt” gik i kramper og senere i koma uden vejrtrækning på køkkengulvet.

Han er en stor kraftig murersvend og jeg er blot et “gammelt røvhul”, der yderligere er svækket grundet livslang sygdom, som jo bl.a. har indebåret en hjertetransplantation. Jeg kan ikke “tumle” sådan en som ham efter “forskrifterne”. I hans mund og svælg fandt jeg noget brunkageagtigt, som jeg fjernede uden resultat.
Jeg har aldrig slået mine børn, men den dag fik min søn så mange tæsk (så han i dagene efter blev helt gul oh blå) og blev rullet om på gulvet for at få renset hans luftveje – og det lykkedes. Efter nogle minutter lød en svag rallen og heldigvis var ambulancen kørende i nærheden, og dukkede hurtigt op. På det tidspunkt havde vi næsten styr på ham – han skulle bare “vækkes helt” og køres til kontrol og viderebehandling på hospitalet.

Årsagen kan være pebernødder i den gale hals, hans diabetes (selv om sukkertallene var helt OK) eller måske en epilepsi.
Vi ved det ikke, og får det nok heller aldrig opklaret, for han er stadig blandt de levende og har tilsyneladende ingen mén fra den dag, bortset fra en brækket skulder. Den har holdt ham væk fra arbejdet i et par måneder, og den skulder er jeg måske nødt til at tage på mig, da jeg sagtens kan have forårsaget den under den særdeles voldsomme behandling, jeg udsatte ham for.
At han så, da jeg havde fået ham til at trække vejret igen, bed mig så eftertrykkeligt, at jeg måtte have behandlet skader på flere finger, må jeg så leve med – han er tilgivet 🙂