Om lidt bli’r her stille

Forleden døde så Kim … ja, Larsen selvfølgelig, og dagen efter var der dødsfald (alderdom) i vores familie. Det burde jo i sig selv ikke give anledning til et “skript”, og dog …

I 1970-erne boede og arbejdede jeg på Christianshavn og mødte dagligt (også arbejdsmæssigt) de 4 gassere. Var også til mange mere eller mindre spontane fester, når de stillede op i en af de gamle baggårde og syntes, vi manglede lidt musik. Jo, det var fester, der ville noget. At der så i de gamle gårde  oftest lugtede fælt af gammel urin, bajere, tobak og ikke mindst “duftede” af forskellige søde ting, var vi fuldstændig ligeglade med, bare vi kunne synge med på alle sangene.

Alt det findes ikke mere, da hele bydelen i den tid gennemgik den helt store ombygning – eller måske kaldte man det modernisering. Gasolin og jeg forsvandt, og det sidste “fysiske” møde, jeg havde med Kim, var ved optagelserne til Midt om natten – var det 1983-84 i Sverrigsgade?

Grunden til dette indlæg, er et “flash” i min egen hukommelse. Dagen(e) efter  at jeg i november 2004 vågnede op efter mine første 3-4 alvorlige hjertestop og lå fastspændt i en seng på Rigshospitalet med udsigt over Københavns Havn, var jeg overbevist om, at dette sygdomsforløb ville jeg ikke overleve. Af en eller anden grund kværnede en kort umiddelbart ukendt sentens rundt i hovedet på mig. De fleste personaler og iøvrigt også min kone, mente det helt sikkert var noget jeg lå og digtede, og som jeg bare skulle glemme – – – Jo, jeg havde fået en mindre hjerneskade.

Ordene lød:

Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi
fik du set det du ville, fik du hørt din melodi

I dag har alle hørt dem, og jeg har heldigvis endnu ikke haft brug for at svare på spørgsmålene, der stilles. Tværtimod var det måske lige netop det, der satte min stædighed på prøve og er årsag til, at jeg stadig er her i 2018.

Jeg tror også, jeg ved, hvad Kim Larsen laver i dag – hør Benny Holst med sin Engle har bare tæer

Jeg er god

Det må vel være temaet denne gang.
Vi har lige haft årsmøde i klubben for mig og mine medpatienter. En som sædvanlig hyggelig week-end, hvor man har lov at være lidt sig selv i et lidt anderledes liv, som det nu er som organtransplanteret.
Jo, alle kender mig, men en af de ting jeg ikke er god til, er … Læs videre “Jeg er god”

Så er sommeren vel ved at være slut

august 2018

– – – uuuhh, den var vist lidt varm. Først i Venedig og senere endnu varmere her, så aktivitetsniveauet har været derefter. Nu er det bare næsten modsat. Man sidder pludselig og fryser i 20 gr. varme. Det har bl.a. også kostet et par småinfektioner.

En masse kontroller i den her måned har bekræftet, at det fysiske helbred vel er, som det skal … Læs videre “Så er sommeren vel ved at være slut”

Det er længe siden, men …

sommer 2018

Er netop hjemvendt fra det sportsstævne, der af de europæiske hjerte-/lungeorganisationer (EHLT) afholdes hver andet år. Denne gang var vi i Lignano – et feriested mellem Venedig og Trieste. Det kan du læse mere om på “nettet”. Det var som sædvanlig ganske hyggeligt og sjovt.
Det var rygende varmt under hele opholdet – omkring de 30 gr.  alle dagene (og næsten ligeså varmt om natten). Et lyspunkt var dog, at der kun var 150 m til et skønt havbad i Adriaterhavet fra en fin fin strand.
Selvfølgelig blev der også plads til en uges “legen turist” på kanaler og i småstræder i Venedig by … Læs videre “Det er længe siden, men …”