Om lidt bli’r her stille

oktoBER 2018

Forleden døde så Kim … ja, Larsen selvfølgelig, og dagen efter var der dødsfald (alderdom) i vores familie. Det burde jo i sig selv ikke give anledning til et “skript”, og dog …

I 1970-erne boede og arbejdede jeg på Christianshavn og mødte dagligt (også arbejdsmæssigt) de 4 gassere. Var også til mange mere eller mindre spontane fester, når de stillede op i en af de gamle baggårde og syntes, vi manglede lidt musik. Jo, det var fester, der ville noget. At der så i de gamle gårde  oftest lugtede fælt af gammel urin, bajere, tobak og ikke mindst “duftede” af forskellige søde ting, var vi fuldstændig ligeglade med, bare vi kunne synge med på alle sangene.

Alt det findes ikke mere, da hele bydelen i den tid gennemgik den helt store ombygning – eller måske kaldte man det modernisering. Gasolin og jeg forsvandt, og det sidste “fysiske” møde, jeg havde med Kim, var ved optagelserne til Midt om natten – var det 1983-84 i Sverrigsgade?

Grunden til dette indlæg, er et “flash” i min egen hukommelse. Dagen(e) efter  at jeg i november 2004 vågnede op efter mine første 3-4 alvorlige hjertestop og lå fastspændt i en seng på Rigshospitalet med udsigt over Københavns Havn, var jeg overbevist om, at dette sygdomsforløb ville jeg ikke overleve. Af en eller anden grund kværnede en kort umiddelbart ukendt sentens rundt i hovedet på mig. De fleste personaler og iøvrigt også min kone, mente det helt sikkert var noget jeg lå og digtede, og som jeg bare skulle glemme – – – Jo, jeg havde fået en mindre hjerneskade.

Ordene lød:

Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi
fik du set det du ville, fik du hørt din melodi

I dag har alle hørt dem, og jeg har heldigvis endnu ikke haft brug for at svare på spørgsmålene, der stilles. Tværtimod var det måske lige netop det, der satte min stædighed på prøve og er årsag til, at jeg stadig er her i 2018.

Jeg tror også, jeg ved, hvad Kim Larsen laver i dag – hør Benny Holst med sin Engle har bare tæer