Åsa Larsson

Kære Åsa Larsson

… 🙂 er Ann min favorit, så er du min bedste 🙂 …

Hvis Ann Rosmans “Porto Francos Väktere” er min favoritbog nr. 1 (se her hvorfor),
så kommer din sidste bog

Till Offer åt Molok

så helt klart ind på pladsen som “Best of the Rest”…

Jeg har tidligere læst dine første fire “deckare”, men denne her tog pusten fra mig.
Dine historier bliver bedre for hver gang, så fortsæt endelig med at skrive.
Du kan nemlig også det der (som jeg elsker) med at kombinere en gammel historie og noget nutidigt, samtidig med, at du beskriver de omgivelser, som kun findes eet sted i verden.
Jeg har selv været i Malmberget, Gällivare, Kiruna, Torneträsk, Abisko og hvad det nu altsammen hedder …. godt nok helt tilbage til en gang i 1975, da jeg en tid arbejdede endnu længere nordpå i norske Tromsø. Tiden må da have stået stille i skovene i “mine- og sameland”, for når jeg læser dine bøger, er det næsten som at være tilbage.
Jeg forstår til fulde, hvorfor Rebecka ikke vil tilbage til Stockholm igen, – men Rebecka hedder jo heller ikke Åsa til mellemnavn?? eller ….. er det Åsa, der måske hedder Rebecka til mellemnavn og savner det nordlige 😉

I alle dine historier indgår godt nok nogle lidt rigeligt voldsomme og drabeligt blodige ting, og så skal du åbenbart udsætte Rebecka for overhængende livsfare i hver eneste bog (men hun har måske ligesom jeg 9 liv at tage af :-).

Er det nu virkelig også nødvendigt for den stakkels pige?

– heldigvis har hun da overlevet indtil nu(!!), for ellers ville du ikke have flere historier, jeg kan læse.
Så kan jeg trøste dig med, at det hele opvejes så rigeligt af dine beskrivelser af natur, omgivelser, menneskers godhed og ondskab og ikke mindst alle hundene (og ulvene) og deres “menneskeforståelse”.
Det er så følsomt skrevet, at jeg, den gang Rebecka faktisk uden et ord berettede for Krister, hvem der havde dræbt Vera, måtte fælde en tåre.

Henrik Langes billede er “lånt” fra
A f t o n b l a d e t – Kultur
24-07-2012
Samme dag findes Jacob Lundströms fine “granskning”:
En stor mörk skog

Glæder mig allerede til din næste (og sidste fra Kiruna ???) gode historie

Glem ikke at leve – det
er dejligt
De allerbedste hilsner fra … Holger

– – – o o o O o o o – – –

Mere vil jeg ikke fortælle alle jer andre, der læser dette, om en rigtig god og dejlig bogoplevelse.
Læs den (og de første 4) – helst på originalsproget!!!.
Så går du ikke glip af nuancerne, og Åsa skriver så blændende, at det faktisk er så let at forstå for os danskfødte læsere.

2. jan 2013: Årets første herlige oplevelse
– – – Åsa skrev:
“Wow! Vilket brev. Jag tror bestämt att DU borde skriva romaner om du nu inte redan gör det. Blev så glad och uppmuntrad. Och också inspirerad att själv komma ihåg att lägga ner tid och omsorg att uppmuntra mina medmänniskor. Tack igen från djupet av ett törstande författarhjärta. Åsa”

Kära Åsa – ser fram emot din näste bok.


juli 2012