Katerina Tretyakova

… ved jeg ikke helt, hvordan landede her – og dog 🙂 ….

Som du kan se andre steder på mine sider, er Marina min erklærede “alletiders bedste Violetta“, og efter at have oplevet Katerina  er jeg simpelt hen nødt til at udnævne hende til den “måske allerbedste Lucia nogensinde“.
Det er ikke sikkert hun er enig, men jeg kan prøve at forklare.

I de sidste par år er jeg bl.a. kommet en del i Staatsoper Hamburg (HSO) til forestillinger af vekslende kvalitet. I maj 2017 var jeg lidt i tvivl om, jeg “gad” tage afsted igen, bl.a. fordi ingen andre havde tid, og jeg var nødt til at rejse alene.

Forestillingen var Donizettis Lucia di Lammermoor, som er en af mine yndlings, men jeg havde endnu ikke fundet et sted, hvor jeg havde muligheden for at opleve den LIVE. Jeg har set den i mange forskellige (mest uddrag) versioner via “nettet” og den, der indgår i min samling, er en ganske se-/høreværdig produktion fra MET i New York med bl.a. Anna Netrebko og Piotr Beczala  (2009).

Nu blev den genopsat i HSO med en besætning,
jeg ikke kendte bortset fra Ramón Vargas, der nogle af dagene skulle synge Edgardo. De andre måtte jeg checke ud sammen med den aktuelle opsætning, og jeg nåede frem til, at jeg måske burde tage af sted og høre Katerina, men jeg kunne ikke beslutte mig.
Når man så samtidig skal planlægge at bruge et døgns tid – mindst – på projektet for at komme fra København og retur, er der lidt mere, der skal passes ind.  Eneste mulighed ville så være tirsdag den 23. maj.

To dage før – om søndagen – var der stadig fremragende (og billige) billetter i HSO, og jeg købte mig plads på balkonens første række. Derefter var det bare at ordne transport og overnatning, men det var med en vis skepsis, jeg tog af sted tirsdag morgen med teaterkikkerten i lommen.

Når jeg/vi er i HSO spiser vi oftest et let måltid lige ved siden af operahuset og nyder at se musikere, kor og sangere indfinde sig i timerne inden forestillingen.
Denne gang skete noget underligt. Mens jeg trissede rundt ved operaen før åbningstid nærmest løb jeg ind i en kvinde  – eller måske var det hende, der løb ind i mig. Det ansigt, du ser her, kiggede mig længe med et tavst spørgende blik dybt i øjnene, som om det kendte mig, før personen tussede videre.
Jeg var mod sædvane fuldstændigt lamslået i selve øjeblikket, stirrede bare måbende tilbage og fik ikke en gang sagt undskyld eller lignende. Da det gik op for mig, hvem det formentlig var, var hun forsvundet, og jeg kunne ikke finde hende igen.
Kvinden er sanger, da ingen andre bærer så store tørklæder om halsen i 26 gr. varme 😀 , og jeg var bagefter ikke i tvivl om, at det var titelrollen, jeg mødte.
Hun kan have genkendt mig fra “nettet”, hvor jeg har lagt nogle kommentarer, som jeg ved, at hun har set, men jeg var bare ikke rigtig “vågen”. Jeg ville så gerne have sagt “hej og toi toi toi”, og efter forestillingen ærgrer jeg mig endnu mere.

For Katerina var god – rigtig god – vel nærmest vidunderlig god – faktisk uovertruffen.
Derfor indgår hun nu blandt mine favoritter.

Hele produktionen var iøvrigt den bedste, jeg har oplevet i HSO.
Lucias romantisk trolovelse på en øde ø med plastikpalmer, den beskidte egoistiske løgn fra broderen, en himmelseng (indpakket som bryllupsgave) gjorde det for soveværelse midt i festsalen og ikke mindst en bedraget komplet sindssyg vidunderligt syngende brud i tvangsægteskab med ødelagte drømme, der med et netop benyttet blodigt mordvåben selv skærer bryllupskagen for.
Sandra Leupolds opsætning er OK.

Kunne det bare lade sig gøre, byttede jeg så gerne omgående min DVD med Anna Netrebko til en ny optagelse med Katerina Tretyakova – – – den aften var desværre nok en engangsoplevelse
— men så må jeg da bare finde Katerina på en ny scene en anden gang 🙂

Jeg vil godt vise dig, hvad Katerina kan, men den smule, der p.t. findes på “nettet”, er ikke det, jeg kender hende for. Pudsigt nok er en del fra Violettas Opera, men hun synger ikke op med min Violetta (Marina).
Du kan se lidt her https://www.youtube.com/user/katerinasoprano , men det er fra før, hun fik en lille pige her sidste år, og min erfaring siger mig, at sådan noget ændrer kvindestemmer til det (meget) bedre.
Alle mine favoritter har født mindst et barn, og selv om jeg ikke kan garantere, at det er grundlaget for en skøn stemme, så er

Katerina tretyakovas Lucia bare så vidunderlig dejlig

Katerina siger selv :
Wenn jemand vor Rührung und Ergriffenheit weint, habe ich es richtig gemacht
😳 jo, jeg fældede et par tårer i HSO 😳